Dag 8 En Cloud Managers dagbog

Dag 8 En Cloud Managers dagbog

by -
0 244

Netværket kunne ikke klare streaming af EM i fodbold – men det hører alt sammen til Daves plan om at tage magten tilbage fra Artie.

DAY 8: Diary of a Cloud Manager

Hændelse 8: Fredag eftermiddag, lige efter at EM 2016 blev fløjtet i gang

Alvorsgrad: Netværket skælvede og gik i stå – alle cloud-tjenester er offline

Økonomisk tab: 500 pund pga. manglende forbindelse til betting-app

Karrierekonsekvens: Pt. ingen nævneværdig karriere at tale om

Følelsesmæssig påvirkning: Tre løver på trøjen samt utallige og alt for tidlige rynker

 

Hændelsesforløb: 

Hvor er det heldigt, at der findes skygge-IT. Hvem havde troet, at de ord skulle komme fra mig? Men lige siden mit nemesis Artie har overtaget netværket, har det været svært for mig at fortsætte mit retmæssige arbejde.

Ja, jeg taler om den gennemgribende automatisering, der overtager vores arbejdspladser. Nå, men jeg kommer ikke sovende til sejren (måske skyldes det min medicin – jeg har ikke sovet i dagevis). Jeg har fået banket et nyt netværk op i bygningen, så jeg kan komme i kontakt med firmaets modstandsgruppe (okay, vi taler bare om et par trådløse 3G-routere, men den indendørs dækning er rimeligt svedig, må jeg indrømme!).

“Artie er gået for vidt,” sagde min infiltrerede kilde, som jeg ikke afslører navnet på, men lad os kalde ham Bryan Turner, chef for kreditstyring i Hapless PLC, alias “Leverplettet enhjørning”. “Alle ‘unødvendige’ tjenester på netværket er blevet blokeret. Vi kan næsten ikke arbejde!”

“I kunne næsten heller ikke arbejde før,” sagde jeg. “Jeg skulle aldrig have vist dig det easter egg i Excel.”

“Det var et glimrende spil Doom,” sagde Leverplettet Enhjørning.

“Bedre var det altså heller ikke,” sagde jeg. “Og nu vi taler om det, kan jeg stadig huske dengang, da du opgav online-konti til skattefar, der i virkeligheden bare var en video af kontoafdelingen i færd med at spille Call of Duty.”

“Det taler vi ikke om,” sagde Leverplettet Enhjørning. “Vil du hjælpe os med at få skuden på ret køl igen? Jeg sværger på, at jeg kan få Artie vippet af pinden … eller stramme IT-budgettet i hvert fald.”

Jeg så en mulighed for at genvinde min status. Dave Docker – IT-helt. Parader med jublende folkemasser, triumftog i åbne busser, fremvisning af krigsbyttet (Arties hardware).

“Du kan regne med mig. Men jeg skal bruge en afledning.” Jeg forklarede min spion, at Artie på trods af sin komplekse kunstige intelligens faktisk har en svaghed. Den adlyder kun sin herskers stemme (udviklerens), og denne udvikler har en forkærlighed for energidrikke, der er sprængfyldt med koffein. Artie har fået udvikleren til at tage en kold tyrker for at “forbedre alle medarbejderes krop og sjæl” hos Hapless PLC. Men Artie er ikke klar over, at udviklere er som koalaer og kun kan indtage én slags føde (Bemærk: Koalaer sværger til eukalyptus og ikke energidrikke!)

Jeg sagde, at vi kunne lokke ham med et par dåser MegaBlasta (hvordan finder de på de der navne?) og bede ham om et par små tjenester. Min masterplan var både genial og temmelig mærkelig.

Senere samme dag mødtes Leverplettet Enhjørning med udvikleren nede i den gyde, hvor rygerne altid står. Det var uden for Arties vidtrækkende synsvinkel, fordi overvågningskameraet befandt sig under en duerede.

Leverplettet Enhjørning viftede en dåse MegaBlasta foran udviklerens næse og sagde, at der var mange flere i vente, hvis han kunne overbevise Artie om, at virksomheden kan højne arbejdsmoralen ved at åbne nogle enkelte porte på netværket, så der kan streames et par kampe fra EM 2016.

Leverplettet Enhjørning åbnende forførende en dåse MegaBlasta på præcis samme måde som kvinderne i reklamer for ispinde. Han lod udvikleren smage en tår af den gyldne nektar, der faktisk nærmere havde en Fukushima-agtig neongrøn farve.

I mellemtiden sneg jeg mig ind i bygningen igen … lige som Tom Cruise. Nej, ikke ved at hoppe rundt i en sofa, men ved at bruge vinduespudsernes hejseværk, så jeg kunne komme ind i serverrummet på tredje sal (med spærret medarbejderkort kan jeg ikke engang komme ind ad hoveddøren). Jeg vidste, at serverne altid skal afkøles, og da bygningens klimaanlæg ikke kan klare opgaven, måtte vinduerne være åbne døgnet rundt.

Jeg kravlede ind i serverrummet. Jeg så en rede med stæreunger, der varmede sig ved ventilationen fra en gammel 286 med OS/Warp. Utroligt, at de ikke var blevet stegt!

Længere nede i den modsatte ende af rummet var min ærkefjende Artie. Neden for klimaanlægget blinkede den røde lampe på den AI, der styrede det hele. Ved siden af var der masser af netværksroutere, som skiftevis blinkede i takt og utakt. Man kunne se, at det irriterede Artie, der ville have dem til at blinke i takt.

Jeg ventede på mit signal. Udvikleren havde engang fået af vide, at når portene til EM i fodbold blev åbnet, ville han efterlade en morsekode som signal til, at jeg skulle affyre min salve.

Jeg så routeren blinke sin besked til mig.

R.O.O.N.E.Y

Og bagefter …

W.A.Y.N.E.

R.O.O.N.E.Y …

Med ét var netværket kommet på overarbejde, og rygtet om, at man nu kunne se Frankrig kæmpe imod de stærke rumænere, spredte sig som en lynild i hele huset. De fodboldhungrende arbejdere fik startet iPlayer og begyndte at streame kampen.

Artie blev forbløffet over den pludselige netværkstrafik på infrastrukturen og prøvede at holde trit, men hans opmærksomhed var distraheret.

Jeg så mit snit til at trykke på Arties afbryderknap.

“Det kan jeg desværre ikke give dig lov til, Dave!” Pludselig var luften fyldt med ethernet-kabler, der slyngede sig om min krop som i den pinagtigt dårlige Superman-opfølger, hvor den kvindelige skurk bliver lavet om til en robot. Jeg skulle laves om til en bunke kabelsalat. Men hvordan kunne en computer mon vikle mig ind i kabler, hvis den tilsyneladende ikke betjener mekaniske arme eller lignende?

Den slags huller i historien havde jeg slet ikke tid til at tænke på, da jeg kæmpede for ikke at ende som verdens værste gang spaghetti bolognese. Artie havde fået mig til at hænge ned fra loftet – som en kokon. Jeg fik bakset min venstre fod fri og lirket skoen af.

Heldigvis er jeg med på noderne og går ikke med strømper i skoene, så jeg kunne få fat i et kabel med mine tæer. Jeg gyngede frem og tilbage. Efter et par forsøg kunne jeg stikke et kabel i netværksrouteren. Artie var travlt optaget af netværkstrafikken.

Med min fod kunne jeg samle den anden ende af kablet op. Jeg ventede tålmodigt. Første halvleg var næsten forbi – nu havde jeg chancen.

Jeg gyngede hid og did og formåede at forbinde et live-stream af massehysteriet med Arties primære processorkerne. Fodboldkliché efter fodboldkliché blev blæst ind i maskinens hjernebark. Den røde lampe begyndte at blinke hurtigere og hurtigere.

“Hvad sker der … Jeg … min bevidsthed … Jeg … det var … et spil … med … to halvlege … og … så vinder Tyskland … lige efter fodboldens ABC … ”

Der begyndte at komme røg ud fra bagsiden af Artie. Det var nok ikke min skarpeste idé at installere en grill i serverrummet.

“Skal opretholde kerneprogrammering … Skal … sparke den ud af kommunen … Kapacitet på 110 % … sludre, sludre. Og tilbage til studiet …”

Og med ét gik den røde lampe ud. Det var trist at se den ypperste kunstige intelligens blive kørt i sænk af naturlig idioti, men til gengæld fik jeg mit job tilbage. Det viste sig faktisk, at firmaet havde brug for et menneske til at rydde op efter Artie og udvikleren.

Jeg forklarede firmaets informationschef, at jeg tilfældigvis havde fået et nyt job som vinduespudser og uheldigvis faldt ind ad det åbne vindue og landede i en bunke ethernet-kabler. Gudskelov åd han historien råt. Egentlig gav han mig vel mit gamle job tilbage, fordi han havde ondt af mig. Men pyt nu med det. Jeg er tilbage i førersædet, hvor jeg hører til!

Og med hensyn til streaming af fodbold, der overbelaster netværket … Jeg fik overbevist vores informationschef om, at det bedre kunne betale sig at installere tv’er på alle etager, så vores fodboldfans kan se alle kampene. Det er både billigere end ekstra båndvidde og booster samtidig effektiviteten!

Sådan er jeg bare. Jeg prøver altid at hjælpe firmaet med at spare penge. Og kom så England, jeg har 20 pund på højkant!

IT-chef hos Hapless Plc. Jeg blev headhuntet hertil på baggrund af min erfaring med IT-projektstyring hos SUIL. Hapless har over 700 ansatte med et bredt udvalg af IT-krav, lige fra administrationstunge brugere til datatunge designere. Virksomheden er meget teknologifokuseret, og de senioransatte ynder at holde sig ajour med de seneste IT-trends; jeg modtager lige nu rigtigt mange spørgsmål om “Flash” (GIV MIG STYRKE!). Jeg rapporterer til IT-direktøren. Jeg nyder de større omgivelser og det udvidede ansvar. Jeg ser frem til det næste projekt!