Dag 13: En Cloud Managers dagbog

Dag 13: En Cloud Managers dagbog

by -
0 184

Alle taler til mig – men jeg hører ikke et ord

Davide Docker: JOUR 13 - Journal d'un Cloud manager

Jeg skal love for, at jeg er kommet i lidt af en knibe.

Kladden af min præsentation blev ikke så godt modtaget. Sætningen om, at IT-afdelingen blev drevet af integrerede gin og tonic-løsninger, faldt ikke i god jord hos Amanda fra Marketing. Colin fra Compliance-afdelingen var heller ikke begejstret for oplysningen om, at min stemme ofte er krypteret med et moderat indtag af Heineken, som gør den uforståelig for agenter fra den nordkoreanske regering eller cybersvindlere, der kunne aflytte os. For at spare tid har de bedt om et onlinemøde. På et konferenceopkald kan vi få redet trådene ud og tale det hele igennem. For at ikke at træde på mine følelser siger Amanda, at kritik (kritik?!) af mit arbejde bør sendes til mig i en privat besked. Så kan vi få det hele klaret på én gang. Her vil jeg anvende min gamle forhalingsstrategi. Jeg bruger min karakter Fred, den glade hjælper. “Det lyder som en brandgod idé,” siger jeg, “og det vil jeg utroligt gerne være med til. Men hvordan skal jeg kunne skrive en besked, imens jeg holder telefonrøret op til mit øre? Er du sikker på, at det kommer til at virke?”

Det er derfor, at jeg elsker de gode gamle telefonsystemer (eller GGTS, som vi teknologiske eksperter kalder dem). De forsyner os med masser af undskyldninger.

Men så havde Amanda en rigtigt spydig kommentar. “Nu er jeg jo ikke en ekspert som dig, men det burde være ret nemt at klare med Microsoft Office 365,” sagde hun, “det er noget nyt cloud-computing-halløj. Du er jo simpelthen så dygtig, så måske kan du forklare mig det?”

Hun lader, som om hun er helt blank, imens hun stiller ekspertspørgsmål, der skal undergrave min troværdighed. Kendere af den amerikanske tv-efterforsker Columbo, en fiktiv betjent fra Los Angeles’ politi, vil være bekendte med denne teknik. Den tilsyneladende milde og harmløse spørgejørgen, der i virkeligheden er en nådeløst effektiv politibetjent. Hende Amanda gør mig nervøs. Jeg måtte undertrykke en voksende panik, for ellers havde jeg måske mistet besindelsen og råbt: “Du har ikke noget på mig, strisser!” Men det lader det til, at hun har. Hun har tilsyneladende læst de overraskende læsevenlige oplysninger på Office 365 Enterprises webside.

Snart kan hun præsentere mig for sagens forskellige udfald.

“For resten synes jeg, at du er alle tiders,” sagde Amanda, imens hun fortsætter Columbo-strategien for at skabe falsk tryghed, “så du ved sikkert, at med Office 365 kan man installere Office på alverdens enheder. Vi kunne have møder med fem deltagere på tablets, pc’er, Macs eller vores telefoner,” siger hun … før hun leverer dødsstødet, “er det ikke rigtigt?”

“Jo, den er god nok,” sagde jeg. “Det var præcis, hvad jeg havde tænkt mig.”

“Glimrende,” sagde Amanda. Og bedst som jeg troede, at torturen var forbi, og jeg kunne undslippe konferenceopkaldets krydsforhør, blandede Colin sig.

“Lige et sidste spørgsmål,” sagde han, “er det rigtigt, at vi kan bruge PSTN-telefonmøder?” PSTN er telefoni, ikke? Det vil altså sige, at vi kan bruge Skype for Business, hvis andre folk gerne vil deltage i et onlinemøde, selvom de ikke har internetadgang?”

Jeg var afsløret. Han vidste vist mere, end han gav udtryk for. Jeg sagde, at jeg nok skulle se på det.

Så snart konferenceopkaldet var forbi, kiggede jeg på Office 365 Enterprises webside. Det hele lød ret hyggeligt og informativt, indtil jeg læste et kapitel, der ville gøre teleteknikertypen Jim rædselsslagen. “Modern Voice med Cloud PBX.” Jeg tror, at mine dage som karakteren Jim er forbi.

Sig goddag til Olly, Office 365-manden.

IT-chef hos Hapless Plc. Jeg blev headhuntet hertil på baggrund af min erfaring med IT-projektstyring hos SUIL. Hapless har over 700 ansatte med et bredt udvalg af IT-krav, lige fra administrationstunge brugere til datatunge designere. Virksomheden er meget teknologifokuseret, og de senioransatte ynder at holde sig ajour med de seneste IT-trends; jeg modtager lige nu rigtigt mange spørgsmål om “Flash” (GIV MIG STYRKE!). Jeg rapporterer til IT-direktøren. Jeg nyder de større omgivelser og det udvidede ansvar. Jeg ser frem til det næste projekt!