Dag 10: En Cloud Managers dagbog

Dag 10: En Cloud Managers dagbog

by -
0 259

Jim og tonic, efterfulgt af Goodfellas

DAY 10: Diary of a Cloud Manager

Jeg arbejder stadig på mit alter ego – teleteknikertypen Jim. Har du hørt min vits? Nå, okay … Er den ikke god? Nogle gange behøver man kun én vits, som man kan gentage igen og igen i alle situationer. Hvis du finder en genial vits, vil den virke for evigt. Det er humorens svar på et analogt telefonsystem – intet behov for opdateringer.

Men vi kan ikke sidde her og hælde varm luft ud af ørerne, vel? Det er jo ikke marketingafdelingen!

Her er dagens dagbog. Jeg har lige optaget en ny besked på min telefonsvarer. Hvad synes du?

“Hej, du har ringet til teleteknikeren Jim. Efterlad en besked efter tonen, og så ringer jeg ikke tilbage! For hør her, lille ven: Jeg har ikke tid til sludder og vrøvl. Jeg har indrettet alting præcis, som det skal være. Jeg er en gammeldags teletekniker, og sådan er det bare, så snup en tudekiks. At forandring fryder, er noget fis. Det lynhurtige internet er fyldt med farer.”

Nå, det var et sidespring.

Man siger, at hunde ligner deres ejere. Det er lidt det samme med teknologi. Måske ligner jeg ikke et analogt telefonsystem, men vi har præcis de samme ukuelige egenskaber. Vi er pålidelige, vi har udført det samme arbejde i årevis, vi går aldrig af mode, og ingen kan flytte os. Vi er som kvarterets mafiaboss Paulie i min yndlings-gangsterfilm Goodfellas. Vi tror begge på klassiske kommunkationsformer. Mit arbejde kommer ikke dig ved, capiche? Mit telefonsystem og jeg har ikke travlt, for som fortælleren siger om Paulie, er der ingen, der tør skynde på os.

Goodfellas er en af mine yndlingsfilm, og vi ser den ofte på VHS i min afdeling, når vi ikke har travlt. Og det har vi selvfølgelig sjældent, da analoge telefonlinjer altid fungerer. Jeg elsker den scene, hvor Paulie blive fornemt indkvarteret, når han ryger i fængsel. Han har det lige som godt som mig på mit kontor. Genialt! Som en telefonterminal. Den skal aldrig skiftes ud.

Sådan er det søde liv. Det hele gik glimrende for Paulie.

Eller hvordan var det nu? Facepalm!

Jeg er blevet bedt om at bidrage med et par bevingede ord til en firmapræsentation. Det skal komme fra hjertet og ikke være alt for ambitiøst eller business-agtigt. De vil se mit sande væsen. Det er slet ikke så let. Men jeg gør mit bedste. Indtil videre har jeg følgende afslutning. Hvad siger du til den?

“Jeg vil have folk med en det-er-godt-nok-indstilling. Vi skal være forrest i feltet. Vi skal være fokuserede. Vi skal være hurtigst til at komme ud ad døren. Vi skal af sted før fredagstrafikken. Jeg vil have et team med mottoet ‘Først på pubben’, der fører an i kapløbet mod baren.”

Ja, den skal lige finpudses, og jeg må nok gå lidt på kompromis her og der. Men det er godt med en brainstorm for at få tankerne ud af hovedet og komme i gang.

Jeg tillod mig at sende denne kladde med en kopi til vores direktør.

Der er allerede feedback på vej. Og den er vist ikke så positiv. Hvad kan der være i vejen?

Et øjeblik, hvad modtager jeg nu?

Jeg har fået tilsendt noget “respons” på mit oplæg. Jeg skal nok ændre et par småting, har jeg fået at vide. Jeg venter på, at memoet kommer med den interne post. Så kan jeg sylte problemet i et par dage. Genialt!

Jeg har imidlertid også andre problemer. Eller “ændringer”, som jeg kalder dem. Så jeg skriver videre i dagbogen lidt senere. Faktisk har jeg styrtende travlt. Jeg har et videobånd, der skal afleveres på biblioteket, før det lukker om tre kvarter. Og jeg skal også hente en ny rulle vokspapir til telefaxen, og butikken lukker tidligt om onsdagen! Jeg kan ikke få andre til at klare det, for det skal gøres ordentligt (sidste gang sendte jeg kommunikationsmanden Arthur af sted, men han glemte at få et stempel på mit kundekort i papirhandlen). Og nu kan jeg ikke finde mine cykelklemmer. Du altforbarmende. Stressniveauet på mit job er ikke for børn. Mange ville ikke kunne klare det.

Jeg er lidt gammeldags og vil gerne holde tingene enkle. Nogle steder vil de være først på digitale platforme. Andre steder er de først på mobilen. Hvis jeg skulle give min strategi et navn, ville det være “Først en pause”.

Mañana, amigos.

IT-chef hos Hapless Plc. Jeg blev headhuntet hertil på baggrund af min erfaring med IT-projektstyring hos SUIL. Hapless har over 700 ansatte med et bredt udvalg af IT-krav, lige fra administrationstunge brugere til datatunge designere. Virksomheden er meget teknologifokuseret, og de senioransatte ynder at holde sig ajour med de seneste IT-trends; jeg modtager lige nu rigtigt mange spørgsmål om “Flash” (GIV MIG STYRKE!). Jeg rapporterer til IT-direktøren. Jeg nyder de større omgivelser og det udvidede ansvar. Jeg ser frem til det næste projekt!